Der har igennem foreningens levetid været betydelige problemer med vand der løber fra bakkerne og marken ned over vejen og ind i indkørsler, haver og kældre.
Foreningen har gennem årene foretaget forskellige tiltag med varierende effekt.
Der er anlagt faskiner ud for nr. 6 og i passagen mellem nr. 18 og nr. 20. Faskinerne har hjulpet en del, men der er stadig problemer med vand en gang imellem.
Med byggemodningen af marken etableres kloakering, afløb og overløbssøer så det må forventes af det løser en stor del af problemet.